Din Skiklub
Din Skiklub tilbyder sine medlemmer at tage med på SNOWS.
Din Skiklub arbejder for, at medlemmernes skiløb hele tiden bliver bedre og bedre. På alle klubbens ture får medlemmerne undervisning af klubbens instruktører, der er uddannet af Den Danske Skiskole, men klubben ser også SNOWS som en mulighed for at give medlemmerne en helt unik chance for at forbedre skiløbet gennem valg af den rigtige ski.
Din Skiklub tilbyder undervisning på ture gennem hele vinteren til både store og små. Man kan aldrig få for meget undervisning, og det er aldrig for sent at starte. Din Skiklub har skiløb og læring i højsædet, men har også som mål, at det skal være sjovt at stå på ski.

SNOWS har spurgt Din Skiklubs formand Christian Horn om at skrive et par ord:
Det er bare så fedt at se, når selvtilliden vokser og skiløbet forbedres ved hjælp af det rigtige udstyr!
Da Din Skiklub fik muligheden for at lave en klubtur til SNOWS, var der ingen tvivl om, at det var det, vi skulle gøre. Jeg har selv deltaget i testture flere gange og er helt sikker på, at det flytter skiløbet enormt meget for deltagerne, at de kan teste så meget forskelligt udstyr.
Lige vi vores ånd
At det samtidigt foregår i et rart, afslappet og venligt miljø, som det vi oplevede på SNOWS sidste år, er bare lige i klubbens ånd. Vi glæder os til en god tur i efteråret, der kan hjælpe medlemmerne med valget af udstyr til den kommende sæsons ture, og så gør det jo ikke noget, at man også giver folk mulighed for at dyrke vores sport udenfor den gængse skisæson.
Inspirerende undervisning
Medlemmerne får muligheden for at få undervisning af nogen instruktører, som de normalt ikke møder i klubben, og på den måde får de også ny inspiration til, hvordan skiundervisning kan foregå. Det er også guld værd i forhold til den fremadrettede læring på ski. En del af vores instruktører deltager også på turen, og de får også ny viden og erfaring ved at nørde undervisning med de andre instruktører, der er med på SNOWS. Alt i alt en win-win situation for alle parter på turen.
Din Skiklubs ture i sæsonen 2021/2022
Uge 45
SNOWS, Sölden, Østrig – Skitest
Uge 1
Kläppen, Sverige
Uge 3
Alpe d´Huez, Frankrig
Uge 7
La Norma, Frankrig
Uge 10
Lofter, Østrig
Uge 14 (Påsken)
Åre, Sverige
Uge 14 (Påsken)
Obertauern, Østrig
Læs mere
Information fra Din Skiklub
